Niklas Tikkinen tiltræder med øjeblikkelig virkning i Herlev Eagles.

Tikkinen repræsenterede Eagles i 2 sæsoner inden han forud for denne sæson tog til Linz i Østrig.

Opholdet i Østrig blev aldrig godt og for nogle uger siden blev parterne enige om at ophæve kontrakten.

Dette åbnede muligheden for Herlev Eagles til igen at tilknytte Niklas Tikkinen.

Sportschef Nicolai Flindt udtaler:

” Når en spiller som Niklas bliver ledig på markedet gælder det om at være hurtig og vi er både glade for og stolte af, at have ham tilbage.

I 85 kampe lavede Niklas 72 point sidst han var her og han tilfører vores hold noget vigtigt nemlig målfarlighed fra en back position.

Ved siden af dette er Niklas en fremragende fyr, som passer utroligt godt ind hos os.

Hårdtarbejdende, ydmyg og loyal.

Vi ser virkelig frem til igen at arbejde sammen med Tikki”

Bestyrelsen


OPTAKT: Herning Blue Fox-Herlev Eagles Filip Owesson stopper hos Herlev Eagles