Niklas Tikkinen og Alexander Lindqvist Hansen forlænger med Herlev Eagles.
To af de bærende spillere har sat deres underskrift på kontrakter for sæsonen 2021/22.
Tikkinen spillede sæsonerne 18/19 og 19/20 i Herlev og kom i januar 2021 tilbage efter et ophold i Østrig. Han har således mere end 100 kampe i Eagles trøjen og har som offensiv back produceret 83 point.
Alexander Lindqvist-Hansen går ind til sin tredje sæson hos ørnene. I 93 kampe er det blevet til 68 point for den hurtige wing og han er med sin indstilling og fighting spirit, blevet en publikumsfavorit.
Det er vigtige signings for Herlev Eagles.
Kontinuitet er et nøgleord i holdsport og her har vi samtidig sikret os to kulturbærere som kender klubben og de systemer holdet spiller.
Begge ankommer til Herlev d. 2. august.

Herlev Eagles siger farvel og tak til 686 Metalliga-kampe. METAL LIGAENS KAMPPROGRAM for den kommende sæson er klart