Han er den nuværende spiller der har spillet flest sæsoner og flest kampe for Herlev Eagles, men rejsen slutter her. Luis Blak Olsen har besluttet at stoppe sin hockey karriere. Han nåede at spille seks sæsoner for Eagles og inden da 4 liga sæsoner for Gentofte. Han fik en sølvmedalje og en bronzemedalje med i kufferten. Men nu er tiden altså moden til at fokusere mere på andre ting for den sympatiske 30-årige forward.

For Herlev nåede han 297 kampe og i disse producerede han 129 points. I hans spillestil vidste man altid hvad man fik og vi har i Herlev meget at takke nr. 50 for. Det har ganske enkelt været et privilegie at have Luis i klubben. Vi siger tak for oplevelserne og alle i klubben ønsker Luis held og lykke med fremtiden.

Samtidig ska der lyde tak for indsatsen og go vind fremover til Ludvig Elvenes som tidligere i dag er blevet offentliggjort i Rungsted og Victor Gade som også får en anden hjemmebane efter sommerferien.

Sportsudvalget


Herlev Eagles sikrer sig canadisk forward Daniel Petersen forlænger med Herlev Eagles