Midt i seneste sæson hentede Herlev Eagles den 24 årige finske center Jani Siekkinen som afløser for amerikanske Kyle Osterberg.

Jani nåede 7 kampe for Eagles inden en skulderskade holdt ham ude for resten af sæsonen. I de 7 kampe nåede han imidlertid at overbevise om sine kvaliteter og nu er parterne enige om en aftale for sæsonen 2022/23.

Siekkinen er skadesfri og støder til truppen midt i næste uge.

Jani er en dygtig to-vejs center med stor arbejdsradius og besidder samtidig en ydmyghed som gør det til en fornøjelse at arbejde med ham udtaler Patric Wener.

Han kører hårdt på i det daglige og har potentialet til, at blive en nøglespiller hos Eagles slutter Wener.

Stats på Jani: https://www.eliteprospects.com/player/221563/jani-siekkinen

 

 


Styrkelse af Organisationen Herlev Eagles søger studentermedhjælper