Herlev Eagles kan med stor glæde annoncere tilgangen af den svenske center Carl Skärström, som bliver sommerens sidste signing og dermed fuldender holdets trup frem mod sæsonstart i Metal Ligaen 2025/26, som begynder om bare en uge.

Skarström er en rutineret og dynamisk forward, der tilfører både fart, teknik og erfaring til Herlevs opstilling. Han skyder højre og er særligt stærk i faceoffs. Carl forventes at få en øjeblikkelig indflydelse på holdet. Han kommer til Danmark efter en succesfuld karriere i Sverige, hvor han blandt andet præsterede et point per kamp i sæsonen 2021/22 og bidrog stabilt offensivt samt med lederskab både på og udenfor isen.

Carl passer perfekt ind i vores struktur,” udtaler cheftræner Martin Gudmundsson. “Han er den type center, enhver træner ønsker – teknisk stærk, klog og ansvarlig i alle spillets facetter. Centerpositionen er afgørende i vores system, og Carl bliver en vigtig brik i det, vi vil opnå i denne sæson.

Skarströms ankomst markerer den sidste tilføjelse til Herlev Eagles' trup i denne sæson. Med holdet nu komplet, er forberedelserne i fuld gang, og spændingen stiger frem mod første kamp.

Vi er utroligt glade for det hold, vi har samlet, tilføjer Gudmundsson. Nu starter arbejdet for alvor, og vi glæder os til at komme på isen med opbakning fra vores fantastiske fans.

Følg med for flere nyheder – og vær klar, når Eagles går på vingerne til en ny sæson.

Med venlig hilsen

Herlev Eagles

Guillaume Doucet

 


Herlev Eagles annoncerer gentegning af Emil Zetterquist