Alexander Edström, Matthias Åkesson & Anton Johansson klar for Eagles

Herlev Eagles har skrevet kontrakt med Alexander Edström for sæsonen 2020/21

Alexander Edström har spillet det meste af sin karriere i Troja-Ljungby i både Allsvenskan og 1. division og er med sine 31 år en rutineret herre.

Lysten til nye udfordringer i et nyt land har lokket Alexander til Herlev.

Sportschef Nicolai Flindt udtaler:

”Med Alexander får vi en back med mere end 350 kampe i Allsvenskan og 1. division i Sverige.

Han er taktisk dygtig og har store offensive kvaliteter. Endvidere spiller han right og det har vi ledt efter.

Efterretningerne fortæller også at vi med Alexander får en ydmyg og hårdtarbejdende spiller med en god og positiv indstilling. Vigtige egenskaber i den måde vi opbygger vores hold.”

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Herlev Eagles har skrevet kontrakt med Mattias Åkesson for sæsonen 2020/21

Hele karrieren har Mattias Åkesson repræsenteret Troja-Ljungby og med mere end 380 seniorkampe i klubben er han både meget rutineret men også en udpræget klubmand.

Mattias er en hårdtarbejdende fysisk forward og en rigtigt dygtig afslutter.

Sportschef Nicolai Flindt udtaler: ”

”Planen var at starte ud med 7 imports, men et par rigtigt gode nyheder fra forretningssiden gjorde at vi besluttede at tilknytte yderligere en. Valget er faldet på Mattias Åkesson.

En spiller som har haft hele sin ishockeykarriere i en og samme klub er ikke nem at flytte. En række samtaler med både Patric og mig, overbeviste imidlertid Mattias om, at en ny klub og et nyt land kan sætte ny fart i en karriere og nu glæder vi os bare til at præsentere ham i Eaglestrøjen.

Også med Mattias får vi en spiller med de egenskaber vi vægter meget højt i Herlev nemlig ydmyghed, arbejdsmoral og teamspirit.”

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Herlev Eagles har skrevet kontrakt med Anton Johansson for sæsonen 2020/21.

Anton Johansson har også i hovedparten af sin seniorkarriere spillet i Troja-Ljungby, med afstikkere til Østrig og i sidste sæson til Tingsryds AIF.

Sportschef Nicolai Flindt udtaler:

”Anton Johansson er en spiller vi tidligere har været i dialog med, men sidst var vi en postgang for sent ude.

Derfor er vi rigtigt glade for at det er lykkes i denne omgang.

Anton er en stor og stærk defensiv back med masser af pondus.

Han får en vigtig rolle på Eagles-holdet i sæsonen 202/21. Ikke kun som spiller, men også som rollemodel for vore unge danske backer.” 


Ny Hoved- og Arenasponsor