Efter fem sæsoner som assistenttræner for Herlev Eagles, har Filip Faurholm valgt at stille sig i spidsen for Herlev ishockey forenings talenthold. Samtidig kan vi offentliggøre at hans afløser er fundet. Fra 1. august tiltræder amerikanske Mark LeRose som assistenttræner for Herlev Eagles.


Filip Faurholm tiltrådte i Herlev i 2016 i en periode med sportslige og økonomiske problemer. Vi skylder ham en stor tak for hans deltagelse i den rejse der har gjort Herlev mere stabil på begge fronter, med deltagelse i slutspillet fire år i træk og kulminerende med deltagelse i Final4 i 2020. Filip følte at tiden var kommet til at prøve noget nyt og vi synes der er en optimal løsning med hans overgang til foreningen. Det gav samtidig muligheden for at ansætte en assistent træner på fuld tid og valget er altså faldet på den 50-årige Mark LeRose.

Mark kommer med trænererfaring fra bla. AHL og Allsvenskan hvor han sammen med Patric Wener dannede trænerdue i Mora. Han har også erfaring som sportschef (GM) og er allerede i gang med scouting af spillere.

Bestyrelsen


Herlev Eagles får amerikansk assistenttræner i den kommende sæson VIDEO: Højdepunkter fra Herlev-Aalborg