3 nye kontrakter og Herlev har truppen på plads

I dag er der kommet blæk på tre kontrakter mere, så Herlev er nu oppe på 14 forwards og 10
backer – truppen er dermed komplet. Vi har fået den bredde og dybde på holdet som hele
tiden skal afvejes bedst muligt. Vi har fået sammensat en trup med god dynamik og harmoni.
En fornuftig blanding af rutine og ungt gå-på mod.

Oliver Hartzberg har efter et på sæsoner væk fra Herlev vendt snuden hjem. Han har tidligere
været omkring Herlevs elitemandskab og fik tilbage i sæsonen ’14-15 et par kampe på CV’et.
Han har trænet med elitemandskabet og deltaget i nogle af forsæsonens kampe. Her har han
gjort en fin indsats og han går tiltrængt ind og styrker bredden på Herlev holdet.

Se statistik på Oliver her:
https://www.eliteprospects.com/player/45818/oliver-hartzberg

Efternavnet Carlsen er ikke ukendt i Herlev. Nicklas Carlsen har tidligere spillet i klubben og
Mads Carlsen er i år tiltrådt backlinien. Den sidste bror i rækken er 17-årige Magnus, som
kommer til Herlev fra Rødovre. Sidste sæson spillede han på Rødovres 1. div hold, bla.
sammen med Magnus Koch og Frederik Kaels. Her var han mest scorende spiller i grundserien.
En spændende ung mand at følge. Han ligner ikke en spiller der er kommet til klubben for at
undersøge om der er splinter i bænken!

Se statistik på Magnus her:
https://www.eliteprospects.com/player/386888/magnus-carlsen

Sidste mand blandt Herlevs backer er taget op fra egne rækker. Sebastian Hersbro var en
spiller vi havde regnet med frem mod næste sæson. Men hans sommertræning og generelle
indsats de seneste måneder har virkelig udviklet ham. Så det er helt logisk at han træder ind i
truppen. Han har virkelig imponeret og vi er sikre på at hans udvikling vil tage fart, nu når han
træner fast med elitemandskabet.

Se statistik på Sebastian her:
https://www.eliteprospects.com/player/398736/sebastian-hersbro

Bestyrelsen