Arbejdet med at sammensætte et slagkraftigt Herlev mandskab er i fuld gang og vi kan i dag offentliggøre tre importspillere.

Brett Thompson som sluttede forrige sæson for Herlev helt formidabelt af, med 13 point i otte slutspilskampe, har forlænget sin aftale med endnu en sæson. Den teknisk dygtige forward har været en fantastisk mand at have i omklædningsrummet og hans store fightervilje og dedikation for holdet, får vi altså glæde af endnu en sæson.

Se statistik på Brett Thompson her: https://www.eliteprospects.com/player/30920/brett-thompson

Brett’s gode legekammerater – Frederik Bjerrum og Thomas Søndergaard er begge sendt videre til to af ligaens formodede tophold. I Herlev er vi glade og stolte af at have en lille del i deres udvikling, og vi håber de får succes i hhv. Sønderjyske og Frederikshavn. Erstatning for de to er fundet i udlandet.

Remy Giftopoulos er tovejs – center og er en stor og skudstærk spiller. Han kommer fra det samme universitet (Acadia) som Brett. Om han så også ender i kæde med Brett må tiden vise, men de to herrer kender hinanden indgående, efter tre år på samme hold.

Se statistik på Remy Giftopoulos her: https://www.eliteprospects.com/player/61949/remy-giftopoulos

Jesper Thörnberg har tidligere spillet under Patric Wener og det var den første spiller vores nye træner ytrede ønske om at få til Herlev. Jesper har et langt CV fra Allsvenskan og det er selvfølgelig positivt, at en så stærk spiller, vil følge med træneren til Herlev Eagles.

Se statistik på Jesper Thörnberg her: https://www.eliteprospects.com/player/11087/jesper-thornberg

Bestyrelsen