Todd Perry bliver hjemme – erstatning fundet

Af personlige grunde er Todd Perry’s ankomst til Herlev blevet udsat, så han skulle være landet i København fredag. For få dage siden meddelte Todd at han ikke pt. er hvor han skal være for at få en succesfuld tid i Europa. Han vil i stedet blive hjemme og være ved familien. Meget ærgerligt for Herlev som havde Todd som en af de mest rutinerede spillere i truppen. Men engang imellem former livet sig, som man ikke kan forudse det. Herlev og Todd er blevet enige om en økonomisk kompensation, som klubben kan være tilfreds med og vi skilles i god ro og orden. Således er Todd ikke spærret og kan frit skifte til hvilken klub han skule ønske. Vi ønsker Todd og hans familie alt det bedste.

Da vi stadig ønsker at stille i stærkest mulige opstilling fra første turneringskamp, har vi brugt de seneste dage på at finde en erstatning. Han kommer ind fra Finland på mandag og har i første omgang en kontrakt på en uge, så vi kan se hinanden an. Miro Hovinen har flere sæsoner i Liiga (finland) bag sig og har lige den profil vi ønsker i vores trup bla. stor, stærk pucksikker og god i powerplay. I seneste sæson har han ikke spillet kampe, men kun trænet med et mestis mandskab. Så vi skal have noget kamptræning i ham, men så er vi også sikre på at han kan blive en fuldgod erstatning for Todd Perry. Miro spiller første kamp når Herlev gæster Halmstad på tirsdag. Du kan se ham på Herlevs is 1/9 kl 16 når Herlev tager imod norske Frisk Asker.

See statistik på Miro her: https://www.eliteprospects.com/player/36919/miro-hovinen

Bestyrelsen