Herlev Eagles har den sidste import på plads

Første gang Herlevs ishockeyhold går på is, er i morgen 1. august kl. 19.00 Dér vil den seneste tilføjelse til holdkortet også være at finde på træningen. Det bliver den svenske forward William Quist der støder til som Herlevs 8. import. William som i dag fylder 29 år kommer fra fem sæsoner i Allsvenskan og har bla. haft en sæson sammen med Herlevs træner Patric Wener, i Björklöven tilbage i 2014-2015 sæsonen.

William er trods sin højde (195 cm.) kendt som en teknisk dygtig spiller og en stærk afslutter. Han har spillet flere sæsoner med Herlevs anden svensker Jesper Thörnberg og deres samarbejde skal blive spændende at følge. Ingen tvivl om at det er en stærk duo Wener har hentet med fra hjemlandet.

Se statistik på William Quist her: https://www.eliteprospects.com/player/6912/william-quist

Bestyrelsen